Gruppens baggrundshistorie

Inden for de sidste 10 år er elverfolket blevet drevet længere ind i Terrel Fen af menneskene, da en voldsom krig har hersket i landet.
Under krigen er store dele af skoven blevet ødelagt af menneskene til at bygge krigsmaskiner og barrikader, hvilket har efterladt et stort åbent sår i landskabet og i elvernes hjerter.
Dette har fået en gruppe elvere til at indse at de ikke længere vil finde sig i menneskenes hærgen på deres elskede skov. Fra en overlevende af den omtalte gruppe Le Kazar, har de tillige hørt at der i et krigshærget område står et livstræ som måske er dødt eller i dvale på grund af den forfærdelige ondskab der hærger i landet.
Denne gruppe af elvere har besluttet at rejse der til for at redde skoven og starte en ny stamme af elvere der alle har det samme synspunkt, som er at den resterende del af skoven og den skønhed skal bevares med alle midler, hvilket er grunden til at de nu står sammen med en tordenpil på strengen.
Da de i samlet flok forlader deres hjemegn og bevæger sig mod Weiswald og skoven omkring, beslutter de sig for kun at rejse om natten, da landet også bliver hærget at lovløse og kultister.
På deres rejse gennem landet, finder de en elverkvinde, der vandrer hvileløst rundt i skoven som om hun leder efter noget. Hun har ingen klantegninger og ingen farver der indikere hvilket hus hun er fra og hun kan ikke huske noget. Den daværende Klinge og Moder tager hende til sig, da de kan mærke at hun er mærket af Rynthia. Da hun ikke kan huske sit navn, vælger de at kalde hende Caladiell der betyder Lysets datter.
Under deres rejse på en mørk nat uden måne, render de ved et uheld ind i en flok kultister som er i gang med at tilkalde dæmoner og udøve mørkets kræfter. Dette resulterer i at gruppen bliver overfaldet og halvdelen af gruppen bliver nedslagtet, hvorefter resten af gruppen foretager et strategisk tilbagetog, da en elver aldrig flygter.
Under den voldsomme kamp, er Moderen omkommet. Da hun døde lyste de der var egnet til at blive den nye Klinge op med et blåt skær og da sangeren i gruppen var den der lyste klarest, valgte den gamle Klinge hende som sin efterfølger.
Blandt dem der lyste med et rødt skær skulle den nye Moder findes. Der var specielt 2 der lyste meget klart og derfor blev de begge indlemmet i templet. Den ene som Moder, den anden som præstinde.
Efter gruppen havde rejst i et månehverv, nåede de frem til udkanten af det krigsramte område og da de så de store ødelæggelser af den smukke skov, smertede det dybt i deres sjæle, og de vidste at de nu var nået til det sted, der havde kaldt så voldsomt på deres sjæle. De havde fundet stedet til deres nye hjem; byen Eryncuil, som betyder livets træ.